Snekkeklubben

klubbens fundats og formål

 Fra snekkeklubbens håndbog

 

FUNDATS

 

  1. l Formål"Snekkeklubbens" formål er konkurrencefri idræt for voksne under frie forhold ved en
    kombination af ro- og sejlsport. Sejladsen sker fortrinsvis på togter, der strækker sig
    over flere dage, således at den kombineres med lejrslagning og andre friluftsbeskæftigelser.
    Togterne tilrettelægges med henblik på både fysisk træning og oplevelse af naturværdier
    .
    Valg af lejrplads skal så vidt muligt foregå i naturen fjernt fra beboede områder.
    Som fartøjer anvendes kopier af vikingeskibe, der kan anløbe åben strand. Kopierne er
    tilpasset moderne ro-teknik, men skibenes egenart skal i øvrigt bevares.
    Andre fartøjer, der kan opfylde foreningens formål, kan om nødvendigt tages i anvendelse.
    Hjælpemotor anvendes ikke, og bugsering må kun finde sted i tvangssituationer .
    Klubben er alene ment som et tilbud om en særlig ferieform og skal derfor afholde sig
    fra enhver stillingtagen til politik, religion eller andre samfundsmæssige holdninger og
    problemer.
    Klubben må ikke have andre formål.
  2. Organisation Klubben ledes af en bestyrelse og kontrolleres af et tilsyn. Bestyrelsen vælges af medlemmerne. Den varetager klubbens drift i henhold til dens vedtægter og fundatsen. Tilsynet består af tre medlemmer, som gennem særlig tilknytning til klubben kan optræde
    som garanter for, at dens drift sker i overensstemmelse med fundatsen. Tilsynet varetager
    desuden kontrollen med den årlige revision af klubbens regnskab.
    Tilsynet har påtale- og sanktionsret over for klubbens medlemmer, jfr. afsnit 4, og udgiver
    retningslinier herom.
    Tilsynet er selvsupplerende og kontingentfri.
    Ingen medlemmer af tilsynet kan samtidig være medlem af bestyrelsen, men tilsynet
    kan midlertidigt lede klubben, hvis bestyrelsen ikke er funktionsdygtig.
    Bestyrelsen skal holde tilsynet underrettet om klubbens forhold.
    Alt arkivmateriale opbevares af tilsynet.
    Share

    Tilføj kommentar


    Sikkerhedskode
    Opdatér